Dag 9 i skoven.

BLOG 2 af 2.

Telefonen ringer. Det er kommunen:

"Vi kan se, at du ikke har en fast bopæl registreret, så vi vil høre, om du stadig er sammen med dine børn"...

WTF 😳

Jeg svarede, at det måske lød lidt mærkeligt, men at vi jo var sammen nærmest konstant — fordi vi var flyttet i skoven. Og boede i et telt.

Hun svarede, at det var dejligt at høre, at alt var som det skulle være 😆

Anna og jeg grinede af den bagefter. Vildt, at der ikke var nogen form for kontrol, hvis de nu oprigtigt troede, vi legede Hans & Grethe.

Nå, men...

Skal jeg være ærlig, så ramte den opringning dybere, end jeg indledningsvist troede.

Følelsen af at være en far, som kommunen havde i søgelyset.

Men det var ikke opringningen, der var det værste.

Det gik først op for mig 4 uger senere… Jeg skal nok vende tilbage til det.

Skam

Det var nemlig den følelse, der stod klarest i min erindring, da jeg læste jeres besvarelser fra spørgeskemaet.

Her er 3 udtalelser fra jer. Jeg har omskrevet dem MINIMALT, så det på ingen måde kan gættes, hvem der har skrevet dem:

"Hvis jeg skal have plads til f.eks. at komme ud at løbe et par timer om ugen, skal det jo tages et sted fra: enten min nattesøvn, mit arbejde eller tiden med børnene. Og det kan jeg ikke rigtig få til at føles i orden."

"Uanset hvad jeg kaster mig over, følger den dårlige samvittighed med. Selv når jeg endelig er afsted, fylder den alt."

Og så var der én, som gik hele vejen:

"Hvis jeg er helt ærlig, er hensynet til min familie blevet min undskyldning. Det er nemmere end at prioritere mit eget helbred."

Læs den igen 🎯

Der var mange flere i samme genre. Og de handlede ALLE om skam over at bruge tid på sig selv.

Men også om noget andet: frygten for at gå i gang med (endnu) et projekt, man ikke gennemfører.

Granatchok

Den frygt kender jeg indefra.

I månederne efter skoven befandt jeg mig i en slags granatchok. Jeg turde ikke sætte noget som helst i gang, fordi jeg var begyndt at tvivle på min egen dømmekraft.

Ville jeg overhovedet kunne gennemføre xyz?

Og hvilke konsekvenser ville DET så få for min familie?

Jeg havde tilført rigeligt med kompleksitet de sidste par måneder 😬

Måske havde jeg drømt lidt for meget om Viggo Mortensens rolle i Captain Fantastic, hvor han bor i skoven med sine 6 børn.

Fantastisk film. Og den handler i virkeligheden slet ikke om at bo i skoven. Den handler om, hvad der sker, når et livsprojekt først bliver stillet til regnskab BAGEFTER.

For da familien rammes af en tragedie, vælter spørgsmålene ind over ham. Fra svigerfaren. Fra børnene. Og til sidst fra ham selv:

“Var det hele en fejl?”

Glimrende spørgsmål. Bare stillet flere år for sent.

Men nu skal du høre det, jeg lovede at vende tilbage til.

Min familie brokkede sig ikke ét sekund

Ikke ét. I alle 4 uger vi var uden et sted at bo.

Forestillingen om, at de var utilfredse og bebrejdede mig den situation, vi var havnet i?

Den levede kun ét sted.

I min egen bevidsthed.

Så al den skam, jeg gik og bar rundt på — og al den handlingslammelse der fulgte med — byggede på en antagelse, jeg aldrig havde efterprøvet.

Jeg havde ikke spurgt dem. Ikke én gang.

Og det er dét, der er den egentlige lærestreg:

Det var ikke skoven, der væltede mig. Det var de antagelser, jeg aldrig fik kigget efter i sømmene.

Svaret hedder Plan B

Vi laver nemlig ikke en avanceret plan.

Vi bygger det, jeg kalder Russerplanen 🚀

Din minimumsstandard. Den du ALTID kan klare.

Ikke på din bedste dag. Men på en helt almindelig tirsdag, hvor du er flad kl. 17, ungen er syg, og der ligger 40 ulæste mails.

Den skal også holde, når livet for alvor viser tænder — sygdom, skilsmisse, fyring. Og den virker sågar på ferie. Flere af mine CEO-klienter sværger til den, når de står strandet på et hotel uden GYM.

Men det er tirsdagen, der afgør det. Katastroferne kommer sjældent. Tirsdagen kommer hver uge.

Og Russerplanen er så lille, at ingen — heller ikke dig selv — kan kalde den egoistisk.

Det er ikke din gode dag, der afgør, om det lykkes.

Det er den dårlige. Og den kommer — uanset hvor godt du planlægger.

Spørgsmålet er kun, om du har en plan, der stadig virker DEN dag 👇

👉 [Se forløbet her — LINK]
//JakeUp

PS: Vi bor i hus igen. Og nu ved du så også, hvorfor jeg er så glad for at slå græs 🌱