Har du et bildæk i overskud og flad på energi?
Der er selvfølgelig enormt mange faktorer der skal gå op i en højere enhed for at fjerne alt det overflødige fedt fra maven. Dette måtte de 2 deltagere fra sommerens “Sixpack på 6 uger” sande, hvor vi arbejde med alt fra søvn, til træning, ernæring + andre ting, men blandt de vigtigste er naturligvis hvad du spiser og hvordan du træner, og disse emner er lige præcis det som kurset jeg holder igennem Speakers Club, “Eat And Move Like The Man You Are” drejer sig om, hvor Umahro Cadogan giver den gas med blodsukker-stabiliserende lækker mad, og jeg lærer deltagerne at træne effektivt og stærkt med kettlebells.
Så se med i videoen nedenfor, hvor jeg viser hvor meget fedt der er acceptabelt på overkroppen ift. hvordan man bør spise hvis man gerne vil være strandklar til 2012 sæsssonen, og have en mandlig hormonprofil, der er bedre end en 14 årig pigespejder.
HVORFOR FÅR MAN ET BILDÆK?
Overordnet set vil fedtet på maven og på overkroppen komme som følge af ustabilt blodsukker og forhøjede stresshormoner over en længere periode.
Kroppen fungerer på den smarte måde, at når man indtager fødevarer med kulhydrater (korn, ris, pasta, gryn) vil der ske en stigning i blodsukkeret, hvorefter hormonet insulin udskilles. Insulin har til formål at føre sukkeret fra blodet ind i kroppens celler. Indtager man ovenstående fødevarer til alle sine måltider, hvilket tæt på 100 % af alle jeg har stødt på gennem tiden som træner, så vil man pr. definition have kronisk “forhøjede” sukker og insulin nivauer, med mindre man er usædvanligt veltrænet.
HVAD GØR INSULIN?
Insulin er et lagrende hormon, og har derfor til formål at opbygge kroppen, hvilket jo ikke er skidt i sig selv. F.eks. vil insulin hæmme muskelnedbrydning lige efter et træningspas hvis man indtager sin kulhydrater kombineret med protein her (og kun her). Når insulin og kortisol får lov til at være høje på skift over hele dagen, vil kroppen ophobe fedt på maven, især hvis man samtidig er inaktiv.
SÅDAN SLIPPER DU AF MED FEDTET
- Spis fortrinsvist kød og grøntsager til ALLE dine måltider, og indtag kulhydrater i måltidet EFTER du har trænet
- Fedt på maven er et tegn på længerevarende stress, og løsningen hertil er IKKE at træne 60 min spinning 4 x om ugen, snarere det modsatte, dvs. 3 x 20 min fokuseret styrketræning med frie vægte eller kettlebells.
- Gå i seng inden kl. 22.00 hver aften, og sov i et mørkt soveværelse.
EAT AND MOVE… SÅDAN GØR DU
En-dags kurset “Eat And Move Like The Man You Are” afholder vi indtil videre 2 gange i år:
- 27/3-2012 i København (Charlottehaven)
- 12/4-2102 i Middelfart
Du kan læse mere om det HER, downloads PDF her: Eat and move like the man you are,
Ja tak, jeg vil helt sikkert med, tryk HER og gå direkte til Speakers Clubs hjemmeside.
GRATIS: SØVNGUIDE
OM JACOB
Jacob Søndergaards stærke akademiske baggrund i humanfysiologi samt konstant voksende række af videreuddannelseskurser vidner om et ambitionsniveau, der svarer til hans klientel af eliteidrætsfolk, erhvervsledere og toppolitikere.
Jacobs mest markante styrke er evnen til at kombinere kompleks viden fra mange forskellige områder og formidle den i et praktisk forløb, der giver mening – og dermed bliver motiverende – for udøveren. Noget han demonstrede med stor succes i TV2s Go' Morgen program med forløbet [Sixpack på 6 uger], og som har tiltrukket kunder som bl.a. Kronprinsesse Mary, fodboldspiller William Kvist og politiker Søren Pind.
Jacob sætter en ære i at facilitere toppræstationer uanset type, længde eller sværhedsgrad og er kendt for at kombinere et væld af optimeringsteknikker for at få sine klienter helt op i udbryderfeltet. I både akutte og forebyggende situationer er ledmobilisering, funktionel medicin og genoprettelse af hormon- og søvnbalance helt essentielle redskaber.
Med adskillige foredrag, workshops samt over 1.800 1:1 sessions bag sig, er Jacob Søndergaards metoder bevist skudsikre. Uddannelsen Kettlebell Body Transformation har han udviklet i samarbejde med partneren Anna Bogdanova, og han var blandt de første i Danmark til at blive uddannet af Kettlebell legenden Pavel Tsatsouline.
Jacob er 32 år, har en forkærlighed for mærkværdig viden og er far til sønnen Valentin på 10 måneder.
JACOB I MEDIERNE

NYE KOMMENTARER I BLOGGEN
- Jacob Søndergaard til Mythbust TV2 GO: Hullahoop or not to do…
- Louisa Simonsen til Mythbust TV2 GO: Hullahoop or not to do…
- Christian til Mythbust TV2 GO: Hullahoop or not to do…
- Christian til Mythbust TV2 GO: Hullahoop or not to do…
- Tobias til Ernæring





Nye kommentarer